Kæmpe succes til Amager Cup

Det blev til total BMS Herlev dominans til landets største preseason stævne, Amager Cup.

Amager Cup blev afviklet for U14 drenge og piger, U16 herre og damer, og U19 herre. Der blev altså spillet 5 finaler søndag i Amager Hallen, og der var 6 BMS Herlev i finalerne (forklaring følger 😊) Derudover vandt vores U14 drenge grandprix hold B finalen!

U14 pigerne var delt i 2 hold. Et Mesterrækkehold og et grandprix hold.
Mesterrækkeholdet var uden 2 af de normalt dominerende spillere, Rebecca og Leah, men det betød bare, at de andre piger måtte tage noget mere ansvar. Det gjorde pigerne og tog den hele vejen til finalen, efter masser af flot spil undervejs. Desværre forstyrrede en U16 semifinale, så Karoline først dukkede op inde i kampen. Dette sammenholdt med at kræfterne slap op, betød at Sisu vandt finalen efter en ellers lige 1. halvleg.

Grandprix holdet spillede en virkelig flot turnering, at gik videre til A slutspillet! I A slutspillet mødte de mesterrækkeholdet Amager, og så stoppede festen efter en virkelig flot forsvarskamp!

U14 drengene var ligesom pigerne også delt i et Mesterrækkehold og et grandprixhold.
Drengene gjorde i den grad rent bord! Mesterrækkeholdet gik ubesejrede igennem hele turneringen, og vandt finalen med 65-15 over Gladsaxe. Marqus blev kåret til finalens MVP.

Grandprix holdet tog fusen på os eller. Efter nogle flotte puljekampe, gik holdet i B slutspillet, hvor de tog den hele vejen til finalen og finalen vandt de sørme også – super flot!

U16 damerne havde ét hold med.
Pigerne stillede med 13 spillere til kamp, og selvom pigerne spillede bredt vandt de puljen uden de helt store problemer. Puljekampen mod Norrköping var dog en halvspændende kamp. Kvartfinalen blev vundet stort, og efter lidt grus i maskineriet i semifinalen, blev det dog alligevel til en sejr og en finaleplads. I finalen var det gensyn med Norrköping, og igen var vores piger stærkest og kunne løfte pokalen. Bianca blev kåret til finalens MVP.

U16 herrerne stille med 2 næsten lige gode hold.
U16 herrerne stod for den største dominans nogensinde til Amager Cup.
U16 rækken var den med flest hold, men vores trup er så stærk, så vores 2 hold gik begge videre til A slutspillet!
1/8, kvart og semifinalerne blev vundet, så finalen så altså sådan her ud, BMS Herlev Hvid – BMS Herlev Blå, fuldstændig vanvittigt! Det ene hold vandt, men i virkeligheden vandt alle drengene, der jo til dagligt alle er holdkammerater.
Laurits blev kåret til finalens MVP.

U19 herrerne stillede også med 2 nogenlunde lige gode hold.
U19 herrerne gjorde næsten U16 herrerne kunsten efter. Begge hold gik i A slutspillet og vandt også deres kvartfinaler. ”Desværre” mødte vores to hold hinanden i semifinalen, så i den række fik vi kun et hold i finalen 😊
Den halvdel af holdet som gik i finalen, vandt finalen stort over Sisu.
Jonas blev kåret til finalens MVP.

Ovenstående er vidst aldrig set tilsvarende af nogen klub til traditionsstævnet Amager Cup.
Nu glæder vi os til den kommende weekends Fomsgaard Mini Cup og Fomsgaard Invitational 😊