Assistant coach til herreligaholdet

Der er lykkedes BMS Herlev, at overtale Claes Nørgaard til at afslutte sin midlertidige pension fra basketball, for at hjælpe Adrian Moss med at udvikle klubbens talenter på herresiden.

”Det vil være et ungt og talentfuldt hold som BMS Herlev sender på banen til Basketliga kampene i næste sæson og derfor et det fantastisk med en person, der brænder for at hans spillere skal blive bedre hele tiden”, udtaler Elitechef Claus Strøh.

Claes har arbejdet med klubbens yngre drengespillere i en årrække og skabt store fremskridt hos mange spillere.
Claes tilføjer: “Jeg er stor tilhænger af klubbens nye strategi om at bruge de unge talenter i klubben mere og har jo fulgt mange af drengene de sidste 5 sæsoner. Faktisk har et par af drengene hjulpet på mit ungdomshold, så det faldt mig naturligt at hjælpe dem med at slå igennem i ligaen da klubben spurgte. Glæder mig til samarbejdet med Adrian og er indforstået med at det bliver en stor udfordring at spille så “dansk” i ligaen, men er pjattet med at være “underdog” og klubben har jo talenter i mange af de kommende årgange så det bliver en spændende proces”.