Klubbens nyeste hold er også klubbens største

I foråret henvendte en gruppe af klubbens tidligere 2001-2004 ”drenge” sig til klubben og spurgte om man ikke kunne lave et seriøst hold for tidligere spillere, der ikke ønskede at spille eliteniveau.
Det tog bestyrelsen imod, og Tony meldte sig til at være holdets træner med støtte fra Christian Arpe.

Det er gået super stærkt – 30 unge mænd render nu rundt og fylder Rosenlund Arena hver tirsdag og onsdag aften.
Holdet starter med et hold i 2. division, men tanken er, at hvis der er nok der vil spille kampe så bliver der også et seriehold efter nytår.