Tag dit basketballtalent og personlige udvikling til næste niveau med

BMS Herlev Talent Accelerator Programmet! (TAP)

Er du klar til at forfine dine færdigheder og opnå dit fulde potentiale på banen? Velkommen til BMS Herlev Talent Accelerator, hvor vi ikke kun fokuserer på din basketballteknik, men også på din personlige udvikling. Vi tror på en holistisk tilgang, der styrker både din menneskelige og basketmæssige vækst.

I sæsonen 2024/25 har vi samlet et stærkt trænerteam, ledet af erfarne eksperter inden for basketballverdenen. Erez Bittman og Rasmus Munck vil guide dig gennem intensiv træning på allerhøjeste niveau, mens Kristian Rieper-Holm vil stå klar til at styrke dit mentale og personlige lederskab og modstandsparathed.

Med to tekniske baskettræninger om ugen, mandage kl. 16-17.30 og en i weekenden 9-10.30 (lørdag eller søndag), samt en dedikeret fysisk træningssession, får du den perfekte balance mellem teknik og styrke. Og for at sikre, at du fortsætter med at vokse, vil personlige spillersamtaler og skriftlige udviklingsplaner være en fast del af programmet hvert kvartal.

Alt dette til en pris på kun 6.000 kroner for en sæson.

Men vent, der er mere. For de ambitiøse talenter tilbyder vi en Elite Camp-pakke, der inkluderer fire camps året rundt (i august, efterårsferien, julen og vinterferien) til en fantastisk pris på 4.000 kroner.

Så hvis du drømmer om at dominere på banen, udvikle dig personligt og blive den bedste version af dig selv, så tøv ikke med at tilmelde dig BMS Herlev Talent Accelerator i dag. Lad os sammen skabe din vej!

UDVIKLINGSTEAMET: 

PRAKTISK INFO

Pris: 6000 kr. for talentprogrammet for en sæson, Frivilligt 4000 kr. for fire årlige Elite Camps for talenterne. Camps kan købes enkeltvis for 1.500/stk.

Træningssessioner: Mandage kl. 16-17.30 og lørdage/søndage kl. 9-10.30

Målgruppe: I første omgang alle klubbens spillere fra U13-U19 på både drenge og pigesiden, der gerne vil bruge endnu mere tid på udvikling

Lokation: Fastlægges i løbet af juni

Tilmelding: Tilmelding foregår via Holdsport. Tilmeldingslink åbnes 1. juni

Tilmeldingsfrist: Der er tilmeldingsfrist fredag den 9/8/2024 

Spørgsmål: Ved spørgsmål rettes henvendelse til Kristian Rieper-Holm på tap@bmsherlev.dk

Informationsmøde: Der afholdes informationsmøde i mødelokalet i UCC torsdag den 30/5 kl. 18-19.

Q&A

Bliver træning opdelt i alder/niveau?

Der vil være en naturlig inddeling af talenter efter alder og niveau i træningerne. Tidsintervallerne vil dog være de samme.

Kan man være sikker på, at ens eget hold ikke har træning samtidig? 

Der kan opstå behov for at justere weekenddagen, når de endelige træningstider ligger fast for deltagernes eget klubhold. Der vil blive koordineret med klubben, så sessioner ikke konflikter med egen holdtræning

Er den fysiske træning på en separat dag, så der er 3 dage udover træning på eget hold?

Den fysisk træning vil ligge i forlængelse af mandagssessionen i første omgang

Er der et maks. antal pladser?

I første omgang er det maksimale antal talenter, der kan optages på talentprogrammet, 30. Det skyldes, at vi gerne vil sikre et optimalt antal pr. instruktør samt sikre en meget høj faglig kvalitet hos instruktørerne.

Er der min. antal? Hvornår ved man om det gennemføres?

Vi har allerede de først 8 tilmeldinger, så minimumsantal er allerede sikret og initiativet starter op efter skolesommerferien i august. Præcis dato følger i juni måned.

Kan man nøjes med at deltage i Camps?

Der vil blive åbnet op for deltagelse på Elite Camps uden at være en del af talentprogrammet. Der vil dog være begrænset antal pladser på vores Elite Camps, og deltager på talentprogrammet vil have første prioritet. Deltagere på talentprogrammet kan vælge en fuld camp pakke med 4 camps til 4.000 eller købe dem enkeltvis til 1.500/stk. På et senere tidspunkt vil der blive åbnet op for deltagere fra andre klubber.

Hvad omhandler den del om personligt lederskab, som Kristian Rieper-Holm skal stå for?

Talenterne vil blive undervist i lavpraktiske værktøjer og metoder til, hvordan de driver sig selv som atleter og mennesker. Hvordan håndterer man bedst modgang? Hvordan sætter man mål og når i mål? Derudover vil talenterne få opgaver, som skal løses 2 og 2 mellem undervisningssessionerne, hvor de skal prøve værktøjerne og metoderne af.