Forfatter: BMSHerlev

Amager cup finale U12 piger

Seneste optagelser fra hallen

Så ligger finalerne fra Amager Mini Cup klar på Youtube hvis man har lyst til at se eller gense dem.

På U12 drengefinalen så har teknikken ikke helt været med os så der er kun de første 16 miutter af finalen og så ikke mere 🙁

Tak for et rigtigt godt stævne.

Se flere videoer her:

U10 Piger
U12 Drenge

Status på Lundaspelen 2017

Vi er netop vendt hjem efter en fantastisk tur til Lundaspelen. Der er ca.300 deltagende hold med til stævnet, så det er et stort basketstævne 🙂

Vi boede på Faladsskolen, da ligger tæt på Victoriastadion, hvor mere end halvdelen af vores 13 deltagende hold spillede deres puljekampe. Som noget nyt i år, var der både morgenmad, frokost og aftensmad på skolen, så det var ren verdensklasse 🙂

Der blev  i den grad hygget på tværs af holdene hjemme på skolen, og der blev bakket op til hinandens kampe, hvor det kunne lade sig gøre.

Turen har helt sikkert været en stor oplevelse for alle deltagerne, med masser af sjove historier og nye venskaber. For trænerne var det også en super tur, med masser af træner hygge på skolen om aftenen. Vi fik også fejret flere af ungernes fødselsdage.

Rent sportsligt var turen også en stor succes, men hvor nogle måske alligevel havde håbet på lidt mere. Vi var den klub med flest hold i finalerne igen i år. Hele 5 hold havde klaret den hele vejen til finalen, 5 hold nåede semifinalen. Det var U11 drenge, U18 herre, U11 piger, U13 piger og U14 pigerne, der kom i finalen. Det endte med guld til U11 pigerne, U13 pigerne og U14 pigerne. U11 drengene og U18 herrerne måtte “nøjes” med sølvmedaljer efter en flot turnering!

U12 drengene tabte en tæt semifinale med 3 point til et tysk hold, der efterfølgende vandt finalen med 25 point.

U14 drengene tabte semifinalen til Amager efter 2 gange overtid. I den ordinære kamp ramte Amager en buzzer langt udefra, som skaffede dem overtiden. Den var svær at sluge for vores dygtige drenge. Specielt når man skulle sidde og se Amager spille finale i den vildeste kulisse dagen efter 🙁

U15 damerne tabte i semifinalen til Marbo i en kamp, hvor vores piger var rigtig tæt på. Marbo vandt efterfølgende finalen over Hørsholm med hele 45 point, så vi kan vidst kalde vores semifinale for den moralske finale!

Vores U12 piger og U15 herre tabte også i semifinalen med henholdsvis 11 og 8 point.

U16 herrerne tabte i kvartfinalen til Frankfurt. Frankfurt vandt finalen klart. Vores drenge førte med 12 point ved halvleg, men gik lidt kolde til sidst og Frankfurt vandt med 5 point.

U13 drengene, der til dagligt er vores U14 grandprix hold, gik i B slutspillet, hvor de tabte kvartfinalen.

U11 drenge Blåt hold, gik også i B slutspillet, hvor de klarede den hele vejen til finalen, hvor de  så tabte med 5 point.

En fantastisk Lund tur er slut, og og en masse trætte spillere og endnu mere trætte trænere, slapper nu lidt af, men glæder sig allerede til næste års Lundaspelen

Fysisk træner til U16/17 holdene

Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at klubben har indgået en aftalen for sæsonen 2016/17 med den fysiske træner Simon Brockhusen.
Simon skal det første år stå for den fysiske træning for U16/17 herrerne og U16/17 damerne, og så håber vi, at vi med tiden kan udvide til endnu flere ungdomsårgange.
Vi ser det som et stort scoop, at vi har fået Simon ombord 🙂

Simon er 28 år gammel og bor i Herlev, er uddannet kiropraktor og aktuelt igang med mit sidste semester inden han også kan kalde sig læge.
Simon er for få dage siden blevet far til en lille pige sammen med hans kæreste Sara. Sara sidder i klubbens bestyrelse, så det hele bliver i “familien” 🙂
Simon har igennem de sidste 4 år arbejdet med flere ungdomslandshold i basketball, hvor han bl.a. andet har været med til EM som behandler på både U16 og U18 niveau. Han har i samme periode også været tilknyttet som fysisk træner på flere ungdomslandshold. Simon har siden 2014 drevet virksomheden Atlas Athletics som tilbyder behandling og genoptræning af atleter samt forebyggelse af skader igennem styrke- og performancetræning. I efteråret 2015 var han i 3 måneders praktik som strength and conditioning coach på Gonzaga University i USA, hvor han på tætteste hold var en del af den daglige fysiske træning af collegespillere i den allerbedste amerikanske række. Her havde Simon muligheden for at lære af en af de allerbedste styrketrænere i USA og har bl.a. været med til at træne spillere som Domantas Sabonis der netop er blevet draftet af OKC i NBA.
I kan læse mere om Simon her på hans hjemmeside: Tjek hjemmesiden her

Store træningskampdag på lørdag

Så er det på lørdag, den 27. august,  at sæsonen for alvor bliver skudt i gang, når vi holder vores årlige tradition, “Store Træningskampdag”

Det er en dag, hvor alle klubbens ungdomshold hver spiller én træningskamp i Herlev Hallerne. For de fleste hold, vil det altid være sæsonens første træningskamp, så dagen bliver altid mødt med ekstra spænding 🙂

Dagen byder i år på ikke færre end 21 ungdomskampe 🙂 Vi har som altid vores utrolige attraktive bod i hallen.

Vi glæder os meget til at byde velkommen til vores modstandere, forældre, dommere, søskende, venner og andre interesserede, der lige som os, ikke kan vente med at komme i gang 🙂