Fantastisk Scania Cup veloverstået

Status på Scania Cup 2018

Klubben havde sendt 8 af vores dygtige ungdomshold til Scania Cup 2018 – også kaldet Nordiske Mesterskaber for ungdomshold.

Sidste år var et rekordår, hvor vi havde hele 4 hold i finalerne. I år blev den rekord slået, idet vi havde imponerende 5 ud af vores 8 hold i finalerne! Til sammenligning var der ingen andre klubber til Scania Cup, der havde mere end 1 hold i finalen. Stor ros til klubbens trænere, der gør et fantastisk stykke arbejde!

Vi endte med 2x guld til vores U12 drenge og U19 herre, og 3x sølv til vores U12, U14 og U17 damer.

Det mest imponerende var dog det sammenhold, kammeratskab og opbakning der blev vist holdene imellem og i trænerguppen. Det er det der gør, at vores klub er noget helt specielt.

Tak til alle for en super tur, og stor ros til Scania Cup for et yderst velorganiseret stævne!

[custom-facebook-feed album=1398800163597276]

Artikel: Fællesskabet i BMS Herlev

Fællesskab får frivillige til at klø på i BMS Herlev Basketballklub

Journaliststuderende Liv Longhi, var tirsdag d. 13. marts en tur i hallen i forbindelse med en opgave om frivillig arbejdskraft i foreningslivet.

Liv overværede blandt andet U12 pige træningen, fik en snak med trænere, spillere og formand. Liv havde intet kendskab til basket eller klubben inden hun kom 😊

I BMS Herlev Basketballklub har de både dygtige spillere og kurvevis af kærlighed,
Se vedhæftede artikel, hvor Liv beskriver hendes oplevelse:
</a>

Status på Lundaspelen 2018

Lundaspelen 2018 er overstået. Vi deltog med 120 personer fordelt på 12 hold, der spillede i 8 rækker.
Vi var med i U11 pigerækken, U12 piger, 2 hold i U14 pigerækken, U15 piger, U16 piger, 3 hold i U12 drengerækken, U14 drenge og U15 drengerækken.

Resultatmæssigt kom vi i finalen i 7 ud af de 8 rækker vi deltog i, hvilket jo er et ret fantastisk resultat og ny rekord! Kun i U14 drengerækken kom vi ikke i finalen, men det var tæt på efter et smalt semifinale nederlag.

U11 piger og U16 damer vandt guld, mens U12 drenge, U15 drenge, U12 piger, U14 piger og U15 piger fik sølv.

Mindst lige så dejligt var at se sammenholdet og klubånden 🙂 Der blev heppet på hinanden, storhygget på skolen og alle havde en fantastisk klubtur, hvilket er så vigtig i forhold til at bibeholde den sunde og voksende klubkultur vi har her i BMS Herlev 🙂

Vi glæder os allerede til næste års Lundaspelen!

[custom-facebook-feed album=1334230880054205]