Trænerbemanding

Trænerbemanding forventes udmeldt i uge 24

Klubben håber at kunne udmelde trænerne for den kommende sæson for alle holdene efter den årlige Basketrigsdag den 10. juni, som er den årlige generalforsamling for Danmarks Basketball Forbund og klubberne.
Vi kender allerede trænerne for de fleste hold og nogle af trænerne har også selv meldt deres status ud for næste sæson. Imidlertid er der fra flere klubber i landet stillet et forslag til beslutning på Basketrigsdagen om ændring af årgangssammensætningen på holdene. Vedtages forslaget, vil årgangene efter sommerferien ikke længere hedde U8, U10, U12, U14 og U16, men derimod U7, U9, U11, U13 og U15. U17 og U19 fortsætter uændret.

Vi har ikke set den endelige formulering af ændringsforslaget, men bestyrelsen i BMS Herlev støtter ikke så vidtgående ændringer med meget kort varsel.
Bestyrelsen har som konsekvens af den manglende klarhed om årgangssammensætningerne efter sommerferien besluttet at vente med en samlet udmelding om trænerbemandingen til efter den 10. juni.

Wolfpack vinder 1. division

Wolfpack Basket vinder 1. Division og besejrer Værløse med 73-64 efter en sindsyg tæt og intens kamp i Herlev Hallen, hvor kampen blev igen afgjort med få minutter igen.

Tak til spillerne, tilskuerne og ikke mindst vores sponsorer, som har gjort det muligt!!!
Kom på Ballerup torv på lørdag kl. 11 og sige tillykke til spillerne.

Tillykke med pokalen og på gensyn i Liga’en!!!!

DM guld til U17 herre

I en fuldstændig overproppet Rosenlund, hvor begge holds tilskuere var med til at danne en fremragende kulisse, vandt vores drenge i en sand gyser den 3. og afgørende DM finale med 93-89 – hvor er det et fantastisk stykke arbejde af vores sje drenge og deres super dygtige trænere.

Holdet, der hovedsageligt består af U16 herrer, har nu vundet både pokalturneringen og DM GULD!

Andreas Mortensen blev kåret til finale seriens MVP – sådan!
Nu har både U14 piger og U17 herrerne vundet DM GULD, og DM sølv til U16 damer og U16 herre.

Vi mangler stadig U19 herre og U17 damerne, så sæsonen er slet ikke slut

Tak til alle som har hjulpet til under alle vores finaler, med de rigtig mange praktiske opgaver, og kæmpe ros til alle jer sindssyg mange tilskuere, der har fyldt hallen til hver eneste kamp.

[custom-facebook-feed album=1184486281695333]

Gøteborg basketfestival 2017

Lige nu er der meget fokus på klubbens mange DM finaler, men på onsdag d. 24. maj tager 8 af klubbens hold afsted til et af sæsonens store højdepunkter, når turen går til Europas største ungdomsstævne med over 600 deltagende hold – Gøteborg basketfestival 🙂
Det er blevet en fast tradition for flere hold i klubben, at afslutte sæsonen med turen til Gøteborg.
Vejret er altid godt i Gøteborg, og som prikken over i’et, er der gratis adgang til den store forlystelsespark Liseberg 🙂
I år er det følgende 8 hold som tager afsted: U11 drenge, U12 drenge, U12 drenge Hvid, U12 drenge Blå, U12 pigerne med 2 hold, U13 piger og U14 piger.
I kan følge med i holdenes kampe og læse mere om turneringen her: http://www.basketballfestival.se/…/re…/club/10561477/matches

[custom-facebook-feed album=1186834018127226]