Klubben vendte i lørdags hjem fra den resultatmæssige bedste Lundaspelen nogensinde.
Lundaspelen er et traditionsstævne, der i år med små 400 deltagende hold, var det største nogensinde!
Vi var afsted med 15 hold/145 personer, hvilket også er flest nogensinde!
Vi boede som altid på Fäladsskolan, der er blevet vores fast ”hjem” til Lundaspelen.
Resultatmæssigt var det et rekordår igen i år, der aldrig er set lignende i Lundaspelen af nogen anden klub!
I forhold til hold i finalerne, var det en tangering af sidste års vanvittige rekord med 7 hold i finalerne!
I år kom vi dog hjem med 4 guld og 3 sølv, mens det sidste år blev til 2 guld og 5 sølv.
Vores U20 herre, U18 herre, U16 piger og U15 piger vandt alle guld, mens det blev til sølv til vores U18 damer, U12 piger og U11 piger – imponerende stykke arbejde!
Endnu vigtigere var dog at se det enorme sammenhold i klubben, hvor alle 15 hold heppede på hinanden alle 5 dage, og alle hyggede med hinanden hjemme på skolen – også i trænergruppen, hvilket er lige så dejligt/vigtigt 😊 Det er derfor at Lundaspelen er så vigtig en turnering for klubben, og hvorfor den prioriteres så højt!
Tak til alle for endnu en fantastisk Lund tur 😊