DM guld til U17 herre

I en fuldstændig overproppet Rosenlund, hvor begge holds tilskuere var med til at danne en fremragende kulisse, vandt vores drenge i en sand gyser den 3. og afgørende DM finale med 93-89 – hvor er det et fantastisk stykke arbejde af vores sje drenge og deres super dygtige trænere.

Holdet, der hovedsageligt består af U16 herrer, har nu vundet både pokalturneringen og DM GULD!

Andreas Mortensen blev kåret til finale seriens MVP – sådan!
Nu har både U14 piger og U17 herrerne vundet DM GULD, og DM sølv til U16 damer og U16 herre.

Vi mangler stadig U19 herre og U17 damerne, så sæsonen er slet ikke slut

Tak til alle som har hjulpet til under alle vores finaler, med de rigtig mange praktiske opgaver, og kæmpe ros til alle jer sindssyg mange tilskuere, der har fyldt hallen til hver eneste kamp.

[custom-facebook-feed album=1184486281695333]

Gøteborg basketfestival 2017

Lige nu er der meget fokus på klubbens mange DM finaler, men på onsdag d. 24. maj tager 8 af klubbens hold afsted til et af sæsonens store højdepunkter, når turen går til Europas største ungdomsstævne med over 600 deltagende hold – Gøteborg basketfestival 🙂
Det er blevet en fast tradition for flere hold i klubben, at afslutte sæsonen med turen til Gøteborg.
Vejret er altid godt i Gøteborg, og som prikken over i’et, er der gratis adgang til den store forlystelsespark Liseberg 🙂
I år er det følgende 8 hold som tager afsted: U11 drenge, U12 drenge, U12 drenge Hvid, U12 drenge Blå, U12 pigerne med 2 hold, U13 piger og U14 piger.
I kan følge med i holdenes kampe og læse mere om turneringen her: http://www.basketballfestival.se/…/re…/club/10561477/matches

[custom-facebook-feed album=1186834018127226]

DM finalerne godt igang….

Som tidligere skrevet har vi ikke færre end 6 ungdomshold i DM finalerne, og finalerne for U17 herre, U17 damer og U19 herre er godt i gang 🙂

U17 herrerne spiller mod Hørsholm, og i en fuldstændig proppet Rosenlund vandt vores drenge den første finale sidste tirsdag. I søndags blev kamp 2 spillet i Hørsholm Hallen, og desværre tabte vores drenge den kamp, så stillingen nu er 1-1. Det betyder, at 3. og afgørende kamp spilles nu på søndag kl. 1600 i Rosenlund Hallen!

U17 damerne spiller mod de Nordiske mestre fra Åbyhøj, som vores piger aldrig har slået. Kamp 1 blev spillet i onsdags i århus, hvor vores piger tabte en tæt kamp med 4 point. Kamp 2 blev spillet i aftes i Rosenlund, hvor Rosenlund endnu en gang var fyldt af et stærkt hjemmepublikum. Vores piger kom skidt fra start, men et stærkt comeback gav en flot sejr på 57-52, så stillingen nu er 1-1. Den 3. og afgørende kamp spilles den 31/5 i Århus.

U19 herrerne spillede kamp 1 mod EBAA, Århus Elite, i onsdags i Rosenlund. Det foregik også en i en tæt pakket Rosenlund Hal. Vores drenge vandt en flot sejr, og spiller kamp 2 på mandag i Århus!

U14 piger, U16 herre og U16 damer spiller alle DM finale i weekenden. For U14 og U16 spilles der bedste af én kamp, så derfor bliver det afgjort i weekenden, men mere om de 3 kampe lidt senere…

Historisk resultat af vores ungdom

I weekenden blev der i Farum Arena afholdt Final Four for U14 og U16. Der blev spillet om at blive Sjællands bedste hold, og dermed kvalificere sig til DM finalen.

VI havde hold med i alle 4 rækker, og vores hold vandt alle semifinalerne om lørdagen. U14 pigerne slog Hørsholm, U14 drengene slog Falcon, U16 herrerne slog Sisu og U16 damerne slog Værløse.

Søndagen bød derfor på 4 finaler med deltagelse af vores hold i alle 4 finaler 🙂

U14 pigerne slog Stevnsgade, U16 damerne slog Hørsholm, U16 herrerne slog Værløse, mens U14 drengene desværre tabte til et stærkt Sisu hold!

Der spilles DM finaler for U14, U16, U17 og U19. Vi er i DM finalen for U14 piger, U16 damer, U16 herre, U17 damer, U17 herre og U19 herre.

Det betyder, at vores ungdom har slået alle rekorder i dansk basket med deltagelse i 6 ud af de 8 DM finaler for ungdom – fantastisk flot!

DM finalerne starter i denne uge. I morgen, tirsdag, spiller U17 herrerne i Rosenlund mod Hørsholm. Onsdag spiller U19 herrerne i Rosenlund mod Århus Alliancen, EBAA, mens U17 damerne også onsdag skal en tur til Åbyhøj.

I U17 og U19 rækkerne spilles DM finaler som en bedst ud af 3 serie.

Held og lykke til alle vores dygtige hold 🙂