Danmarks stærkeste ungdomsafdeling igen i år!
De sidste 3-4 år har BMS Herlev haft Danmark stærkeste ungdomsafdeling, og det flotte arbejde/resultater fortsætter igen i denne sæson!
Vi er faktisk resultatmæssigt langt fra de andre klubber i Danmark når man kigger på de aldersgrupper, hvor der spilles konkurrence.
Det gør der i aldersgrupperne U13, U15, U17 og U19.
Der blev i januar afviklet pokalfinaler, hvor vi var i 5 ud af de 8 finaler!
Nu nærmer sæsonen sig sin afslutning, og for mange hold er den slut. Her i BMS Herlev er vi dog stadig med i alle 8 aldersgrupper, hvilket betyder, at vi er mindst i TOP 4 i alle aldersgrupper – som den eneste klub i Danmark!
De imponerende flotte resultater skyldes det store arbejde en stor gruppe af dedikerede dygtige trænere og ledere har lagt i klubben både på og udenfor banen de sidste mange år.
Her i klubben har vi nogle af landets bedste ungdomstrænere samlet, og det er deres arbejde der afspejler sig i ungdomsholdenes udvikling og præstationer!
U13 piger og U13 drenge har begge vundet deres respektive mesterrækker, og skal spille slutspil om Sjællandsmesterskabet i weekenden den 27.-28. april. Der spilles ikke om DM for U13 hold!
U15 drengene skal spille DM kvartfinale mod Næstved den 11. maj i Svendborg.
DM for U15 drenge bliver afgjort den weekend i Svendborg til et større arrangement.
U15 pigerne spiller DM semifinale den 11. maj i Amagerhallen mod Amager. Der er DM finale søndag d. 12. maj også i Amager Hallen.
U17 drengene spiller DM semifinale mod Skovbakken i en bedst ud af 3 serie.
U17 pigerne er i DM finalen, hvor de møder Sisu i en bedst ud af 3 serie.
U19 herrerne er i DM semifinalen, hvor de møder Århus og omegns All Star hold – kaldet EBAA. Det er også en bedst ud af 3 serie.
U19 damerne er i DM finalen, hvor de møder Åbyhøj i en bedst ud af 3 serie.
Det er ganske enkelt imponerende, og vi skal være super stolte af det fantastiske arbejde endnu en sæson! Vi glæder os til at følgende holdene i de kommende spændende kampe, og krydser fingre for at alle har en fest og gør det så godt de kan 😊