BMS Herlev ensretter navn og logo

BMS Herlev har brugt coronatiden til blandt andet, at gennemtænke klubben, kulturen og vores image.

Klubben ønsker at sætte fokus på, at vi er en helhedsklub i balance, hvor der spilles bredde og elitebasketball i alle aldre og hvor vores medlemmers læring er i centrum. Klubben forstår vores ansvar over for lokalområdet og basketball forbundet, og ønsker at tage stærkt ejerskab i udviklingen.

Fællesnavn, nyt logo og nyt image:

Som tidligere udmeldt er BMS Herlev og BMS Herlev Wolfpack projektet blevet integreret under samme organisation og ansvar.

Fra sæson 2021/22, vil “BMS Herlev” blive den fremtidige fællesbetegnelse, som alle hold i klubben vil spille under, lige fra U5 til Liga basketball. Klubben har valgt dette, da vi ønsker en styrket fælles identitet, internt såvel som eksternt, så der ikke er tvivl om, at vi er én.

Klubben har været rigtig glad for den ekstra dimension, Wolfpack og ikke mindst brandet har givet os. Derfor har vi samtidigt valgt, at ændre vores logo med en variation af Wolfpack-ulven.

Det betyder samtidig, at BMS Herlev’s logo med et dovendyr – der i dette jubilæumsår går 50 år tilbage til klubbens oprindelse – udskiftes med ulven, som symbol på de nye tider med en forenet/samlet klub – med plads til alle og fokus på et stærkt fællesskab.

Denne ændring blev også vedtaget på sidste generalforsamling, hvilket vi er meget glade for.

Danmarksmestrene skal have ny træner

De danske mestre fra BMS Herlev skal have ny træner. Efter at have ført klubben til Danmarksmesterskabet har Morten Thomsen valgt, at stoppe som træner, da han ikke mener der er timer nok i døgnet. “Det er svært at stoppe, men et så spændende projekt skal have en fuldt kommittet person ved roret – og det kan jeg ikke lige nu”. Siger Morten Thomsen.

Elitechef Claus Strøh udtaler: “Jeg har fuldt respekt for Mortens beslutning, selvom jeg gerne havde set Morten fortsætte den udvikling han stod for med vores damehold”. “Mortens erfaring og ro var lige hvad vi manglede i den foregående sæson, så vi kunne krydre vores fornemme talentudvikling med et danmarksmesterskab”.

Valget på den nye head coach er igen faldet på en træner fra BMS Herlevs egne rækker. Ungdomssportschefen, ungdomstræner og tidligere herre spiller, Jesper Lundin har sagt ja til at træne klubbens damehold i næste sæson. Jesper har over en lang årrække været med til at skabe talenter på pigesiden i BMS Herlev, både som ungdomsportschef og som træner.

Claus fortsætter: “Jesper har været et kæmpe aktiv for klubben og opnået en kæmpe succes med de hold, han har arbejdet med. Jesper har en stor andel i at BMS Herlev har været i stand til at fastholde så mange damespillere og have en så bred spillerbase som vi har, så vi kan betragte os som et tophold i dameligaen – pga. vores dedikerede arbejde med ungdommen”

Jesper Lundin udtaler om næste sæson og hans nye rolle: “Jeg ser med stor glæde frem til den kommende sæson! Selvom vi har mistet nogle spillere, som tager på college i US, får vi et hold fuld af super talentfulde, dygtige, unge, erfarne og underholdende spillere. Jeg har stor tiltro til egne evner, og er overbevist om, at jeg vil få det maximale ud af hver enkelt spiller og holdet som en enhed! Det kommer til at blive underholdende og sjovt både at være spiller og tilskuer til vores kampe”

Formand, Mike Viehweg udtaler: “Jesper har bevist igennem flere år, at ‘the sky is the limit’ for vores piger. Han formår typisk at få det mest mulige ud af sine spillere og har skabt mange vindere. Hans gode holdning, hans konsistens og især hans beslutsomhed skaber en speciel atmosfære i klubben og det er blandt andet derfor han er en højt anset træner blandt spillerne, klubben og i branchen.

Selvom vi får et endnu yngre hold i næste sæson, end sidste sæson, skal vi huske på, at Jesper har ført mange af vores ungdomsspillere i flere finaler igennem årene, noget som meget få spillere oplever i løbet af en karriere. Denne erfaring, som spillerne har fået, vil helt sikkert hjælpe dem i næste fase af deres udvikling i Danmarks bedste liga. Nu efter udnævnelsen kan Jesper gå i gang med at opbygge en roster, der vil være bygget på home-grown spillere.”

Ny Head Coach til Basketligaholdet

BMS Herlev har ansat Head Coach til Basketligaholdet for de næste 2 år.

Head Coach for BMS Herlev herrehold vil de næste 2 år hedde Adrian Moss. Adrian Moss har været i BMS Herlev Wolfpack siden sæsonen 2016/17, hvor han spillede for holdet. I de sidste 2½ år har Adrian været på bænken som assisterende træner. I år vil han så flytte lidt længere frem og varetage jobbet som Head Coach.

Elitechef Claus Strøh udtaler: ”Adrian Moss har været en rigtigt klub mand her i BMS Herlev, hvor han både har været tilknyttet herreholdet som spiller og træner, men han har også vist entutiasme med hans arbejde i at udvikle ungdomsspillere i moderklubben”. ”Vi føler, at Adrian er den helt rigtige mand til at effektuere klubbens reviderede startegi på elitesiden, og vi glæder os til at følge hans videre udvikling som coach”. ”Adrian har spillet på nogle rigtig store adresser rundt om i verden og oplevet basketball på mange niveauer. En viden skal han nu som Head coach kan videreføre til BMS Herlev’s spillere – det bliver spændende”.

Formanden for BMS Herlev, Michael Viehweg udtaler: “Adrian er en værdsat, professionel, hårdtarbejdende og grundig træner. En værdig træner, der er så klar som man kan være til stillingen, efter flere år i vores klub. Adrian har også mange års erfaring i dansk basketball, hvor han har en proven record både som spiller og som træner, og det kan vores unge spillere lære meget af. Det der glæder mig særligt er, at Adrian har en meget klar filosofi, som matcher vores i ledelse, og jeg er sikker på, at han vil fremme vores spillere og hjælpe os med at nå de strategiske mål, vi har sat”.

Head Coach Adrian Moss fortæller: “I’m excited to be the head coach of BMS Herlev’s men’s league team and I’m grateful for the opportunity. Being a first-year head coach with a young team, there will be a lot of ups and downs throughout the season, and it will be a learning process for both me and my team, but we plan on navigating those together with the help of our great support staff. I look forward to watching the growth and development of this team and helping them to become better players and young men”. 

Dette betyder også, at det i hvert fald for stykke tid bliver et farvel til Pascal Colman, som har været træner i klubben i flere år, i både ungdomsafdeling og klubbens Basketliga hold.

Elitechef Claus Strøh udtaler: ”Pascal Colman har udført et flot og professionelt arbejde som træner i klubben”. ”Vi ønsker ham åbenhjerteligt held og lykke i hans kommende basketarbejde – og håber at se ham i klubben igen”.

Tommy Nielsen takker af som Wolfpack sportsdirektør

Efter igennem 10 år at have været træner, sportschef og sportsdirektør takker Tommy Nielsen af i rollen i den Sportslige afdeling. Det startede op i Rosenlund Ny Hal nederst i 2. Division. Med BMS is Back er rejsen gået op igennem rækkerne og nu med en veletableret Herre og Dame Elite i landets bedste rækker.

Tommy Nielsen udtaler:

Igennem de sidste 10 år har den Sportslige ledelse været frivilligt drevet på Herre siden. I en rolle hvor der også har været et overvejende kommercielt fokus er dette ikke foreneligt for at klubben skal vokse. Jeg vil gerne sige tak til spillere og stab, som jeg har mødt på min vej igennem de sidste mere end 10 år. Fra bunden af 2. division har vi flyttet klubben længere, end få regnede med og dette med en ansvarlig økonomisk strategi med balance og rigtige gode forudsætninger for elite basket fremadrettet.

Mit ansvar i det private, så som arbejde og familie er blevet større og dette gør, at jeg ikke kan varetage lige så mange roller som hidtil. Det har været en naturlig vej for mig, at gøre dette frivilligt, da jeg holder meget af klubben og menneskerne deri. Men hvis klubben skal fortsætte med at gro, er der behov for mere professionelle og betalte roller i fremtiden. Jeg vil i stedet prioritere, at hjælpe klubben med at rejse økonomi og opbakning, så der fortsat kan være Elite Ungdom-, Dame- & Herre Basket på højeste niveau i Ballerup og Herlev Kommune i de kommende mange år.

Jeg vil gerne takke alle dem, der har bakket op om klubben igennem årene og som har en kæmpe andel, af hvor vi er idag. En stor del af rejsen har været at tilbringe en masse tid med gode mennesker, om dette er frivillige i trænergruppen, sportschefer, fysio’er, fysiske trænere, spillere, forældre eller samarbejdspartnere i Kommunerne, Sponsorere, Basketligaen eller Danmark Basketball Forbund.

Vi satte BMS og senere BMS Herlev Wolfpack tilbage på kortet og jeg er ekstremt stolt over den udvikling klubben har været igennem, sammen med det store ansvar, der er taget for Dansk Basketball. Vi fik klubben i Ballerup Super Arena og lavede tilskuerrekord i først 1. Division, senere Basketligaen og til sidst med 3 udsolgte landskampe, hvor vi fortsat er ubesejrede. Tak!